Tal med børnene om coronavirus


1. Tal med børnene om deres bekymringer

Det er en god idé at tage en snak med børnene om, hvad de ved om coronavirus, fordi de jo bevæger sig rundt på nettet, sociale medier, ser fjernsyn og hører voksne tale sammen. Børn kan godt opleve, at deres forældre eller andre voksne siger 'det skal du ikke tænke på'. Men når børn nu alligevel tænker på det, så har de brug for at få talt om det. Børns bekymringer går ikke væk, bare fordi de får at vide, at de ikke skal bekymre sig.

2. Lyt grundigt til børnene

Før du svarer, skal du have et godt billede af, hvad børnene forstår, og hvad der ligger til grund for deres spørgsmål. Giv dig tid til at lytte til barnets tanker og bekymringer og hjælp derefter med at sortere i de informationer, de har fået fra medier osv. Spørg fx hvad barnet helt konkret har læst eller set, og hvad barnet bliver bekymret for. Henvis børnene til DR Ultra Nyheder, som taler børnenes sprog. Tag barnets følelser alvorligt og svar så ærligt og konkret som muligt. Husk dog at tage højde for barnets alder. Der er forskel på børn i skolealderen, som selv har læst nyhederne, og så de yngre børn, der måske bare har hørt nogen tale om corona og vil vide, hvad det er.

3. Hold dig til fakta

Hold dig opdateret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og oversæt dem til et sprog, børnene forstår. Hvis børnene selv har læst om coronavirus, så spørg, hvad de har læst og hvor, og hjælp dem med at være kildekritiske og sortere i fakta. Undgå at tale om, hvor mange der er døde af virussen, tal i stedet for om, hvad det er, vi gør. At vi har et meget dygtigt sundhedssystem, som har forberedt sig grundigt på, at smitten ville nå til Danmark på et tidspunkt.

4. Giv børnene håb

Det er godt for både børn og voksne at vide, at det kan blive godt igen. Læg derfor vægt på, at langt de fleste smittede bliver syge, som havde de almindelig influenza, og så bliver de raske igen. Det kan også være, at det vil hjælpe, hvis I taler om, hvordan man gennem god hygiejne kan forhindre smittespredning – ligesom med alle andre sygdomme.

Få inspiration til hjemmeaktiviteter med børnene i løbet af corona tiden.



Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods